Steg løg og hvidløg til de får lidt farve og tilsæt kødet. Svits også dette til det får farve.
Tilsæt rød peber, revet gulerod, revet rødbede og steg det godt igennem.
Tilsæt krydderierne, tomatpasta og bouillonterning og lad det simre ½ time.
Smag til med ekstra krydderi hvis nødvendigt.
"Lasagneplader"
Aubergine og squash skylles og skæres i skiver på langs.Pensles med olivenolie og drysses med allround krydderi.Grilles på begge sider.
Blomkålsbechamel
Rens blomkålen og skær den i mindre stykker.Koges helt mør i letsaltet vand.Hæld kogevandet fra og gem lidt af det.
Blomkål, salt, peber, muskatnød og et par spsk. kogevand blendes helt jævn.Hæld tilbage i gryden og tilsæt revet ost.Smag til med mere salt og muskatnød hvis nødvendigt.
Samling af lasagnen
I et ovnfast fad ca. 20 x 30 cm, lægges først et lag med aubergine og squash.Så kødsovs og til sidst bechamel.Gentag med et lag mere og afslut med et drys reven ost på toppen.
Bages i ovnen ved 180° i ca. 30 min. eller til overfladen er gylden.
Noter
Serveres med en salat.
Blomkålsbechamel kan erstattes af en almindelig opbagt bechamel eller Mornaysovs.
I stedet for aubergine og squashskiver kan man selvfølgelig anvende almindelige lasagneplader. Tilsæt da 3 dl. vand til kødsovsen.