-
OLDEMORS LAGKAGE
Oldemors lagkage er egentlig ikke noget særligt og så alligevel er den særlig for os, netop fordi børnenes oldemor altid lavede den når vi var på besøg. Den er med købebunde, abrikosmarmelade og flødeskum. Vores søn ønskede denne lagkage som dessert til sin konfirmation, og det fik han selvfølgelig. Når vi spiser den, sender vi oldemor en kærlig tanke og snakken går om gode minder. Den er virkelig enkel at købe ind til og fremstille. Skal gerne stå i køleskabet 1 døgn, så er den bedst.